For det er rigtigt, at der formentlig ikke findes mange danskere igennem tiden, der har valgt at stemme på et andet parti pga. en valgplakat. Men derfor er de ikke overflødige. De tjener flere formål i kampagnen.
Først og fremmest, så har valgplakater en rolle i kampen om personlige stemmer. Det er kun, hvis man har en valgplakat a la Karen Schmidt (nu Hækkerup) i kommunalvalget i 1997 i København, at plakaterne i sig selv kan flytte noget – men de indgår som en del af kandidaternes eksponering overfor potentielle vælgere. Ser man en kandidats navn ved et læserbrev i avisen, ved en Adwords-annonce på Google, en flyer i postkassen et like fra en Facebook-ven og på en valgplakat på vej mod toget hver eneste morgen, så kan det alt sammen være med til at flytte blyanten fra krydset ud for partiet og over på en person i stedet. Og mange steder er det overraskende få personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt.
Men det er ikke den eneste grund til, at politikerne fortsat benytter sig af valgplakater.
En anden grund er at gøre vælgerne opmærksomme på, at der er valg. At “samle tropperne” og arbejde for, at ens partis potentielle vælgere rent faktisk møder op i stemmeboksen og får sat et kryds.
Gejst blandt partisoldaterne og medhjælpere i valgkampen er en anden faktor. Der er ikke noget, der signalerer “nu er valgkampen i gang”, som at hænge i en lygtepæl og sætte plakater fast.
Valgplakater kan også være med til at give yderligere presseomtale. Især, hvis de bliver revet ned. Det er lige så sikkert som amen i kirken, at hærværk mod plakater giver avisomtale til nogle politikere i hvert eneste valgkamp. (Hvis ikke i landsdækkende medier, så i de mindst lige så vigtige lokale medier). Eksempel her.
En sjælden gang sker det også, at en valgplakats udseende kan medføre presseomtale. Det sker f.eks. for Signe Friis i det nordjyske for mange år siden. (Se valgplakaten nederst i dette blogindlæg).
]]>For både helt grundlæggende Adwords og de næste par trin kan man fint få dækket ved bøger som Rosenstands Ad-Lex og Andreas Lolks “Adwords Profit”. (Førstnævnte koster penge, sidstnævnte er gratis).
Men min bekendte ville gerne have læsestof, der kunne give yderligere inspiration. Og ignorerede mine gode forslag om at hyre mig til at hjælpe med Adwords eller selv at arbejde intensivt med det og lære gennem ‘learning-by-doing’ og ved at læse lidt med på nogle blogs.
Så jeg spurgte ud i mit net-univers og fik nogle få bud tilbage:
Perry Marshall: “Definitive guide to Google Adwords”
Andrew Goodman: “Winning Results with Google Adwords” (kan jeg ikke selv anbefale. Har læst det meste af den engang, og den er ret grundlæggende.)
Brad Geddes: “Advanced Google Adwords” (blev anbefalet af Michael Kjeldsen.)
Beatingadwords.com (Anbefalet af Thomas Rosenstand, der havde hørt godt om den, men ikke selv læst den. Ligner lidt en get-rich quick ting.)
(Jeg ville gerne have krediteret alle dem, som kom med de forskellige bud, men jeg fik ikke noteret de hjælpsommes navne, og det er så længe siden, at de for længst er sunket til bunds i de ukendte Twitter-dybder. Det beklager jeg. De få ovenstående kunne jeg finde på Google+).
Herudover kan frarådes Brad Callens “Adwords Made Easy”, som er noget argt skrammel.
Det var en kort opsummering af de anbefalinger, jeg fik. Har du stiftet bekendtskab med nogle af dem eller kan anbefale andre bøger, så meld endelig ind i kommentarerne.
]]>Nå, i hvert fald er det her billede lidt sjovt. (Affotograferet fra en plakat på Neues Museum i Berlin).
At spekulere i valuta minder altså en smule om at spille lotto. Der er altså ikke ansvarlig, konservativ omgang med skattepenge i mine øjne. Når de tvangsopkræver mine penge, skylder de mig i det mindste at opføre sig bare nogenlunde ansvarligt for dem. Jeg ved godt, at det er naivt at håbe på, men i det mindste kunne de holde sig fra de allerværste former for spekulation.
]]>Jan skriver en del om sci-fi, som jeg ikke dyrker specielt meget, men han skriver også nogle knivskarpe indlæg, hvor han spidder pressen og grumme politikere. Og det kan vi li’!
Hvis du vil direkte til nogle af hans højdepunkter, så læs f.eks. nogle af følgende indlæg:
Vanvidsindlæg fra dræberbloggen
og et tidligere indlæg i samme stil: Alt er farligt!
Eller et indlæg, hvor han rister kreationisterne.
Og til sidst noget om politik og et indlæg om Mette Frederiksen og hendes hykleri.
Tak for nogle gode indlæg Jan. Bliv endelig ved med at blogge.
]]>JP følger op og har fået en jurist til at sige, at det kan være strafbart at “give urigtige oplysninger til en offentlig myndighed”. En straframme på op til 4 måneders fængsel.
Hvis det nu ender med, at Helle Thorning-Schmidt skal ind og ruske tremmer, så må man håbe for hende, at det ikke sker, mens der er valgkamp. ;)
(Og mere seriøst kan det være en voldsomt kikset fodfejl, der kan koste hende stort set hele hendes politiske karriere – også selvom SF har udtrykt deres klare støtte lige nu, så er det ikke sikkert, at det varer ved i det usandsynlige tilfælde, at hun faktisk bliver anklaget for en forbrydelse).
]]>Men sådan er det ikke mere. Ind er kommet iPods, iPhone m.m. og Apple er blevet trendy og smart i brede kredse.
Og det der med ikke at være så skarpe til at drive forretning, er godt nok også en saga blot. Nu er de nået dertil, hvor de er benhårde og også blæser på lovgivningen, hvis det passer dem.
Som f.eks. i sagen med tyske iPads, hvor Apple dikterer deres forhandlere, at de ikke længere må sende dem over grænsen til Danmark. Ikke helt i overensstemmelse med EU’s regler om varenes fri bevægelighed, men der går jo nok længe, før der evt. måtte komme en sag ud af det – og hvilken forhandler tør bryde Apples instrukser og risikere at falde i unåde..
]]>Det bliver på fin vis udstillet i denne kommentar på Berlingske: Drik, de andre betaler.
Med det her sproglige roderi fristes man næsten til at spørge, om Harald på klassisk fagforeningsvis lige havde fået et par til halsen, da han skulle holde sin tale? For hans taleskribenter i LO drikker vel ikke på arbejdet?
]]>Der er desværre allerede fundet en afløser, for ellers var der et rigtigt godt bud på en underholdende medvært. Nemlig den tidligere Enhedsliste-frontfigur, nu socialdemokrat Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun har lige netop været ude med en særdeles underholdende analyse af nogen med massivt overforbrug og gældsætningsproblemer, nemlig Grækenland. Hvis du ikke ved det, er Grækenland just blevet tvunget til en økonomisk hestekur, fordi skiftende regeringer har brugt langt, langt, langt flere penge, end de har fået ind og kørt den græske økonomi helt i sænk. Pernilles vise råd er, at de burde have brugt langt FLERE penge!
Jeg kan levende forestille mig hende som rådgiver i Luksusfælden: “Nå, men I har altså brugt 10.000 kroner for meget hver måned igennem 3 år og har optaget yderligere lån for at dække hullerne. Det lyder jo godt nok – men I bør altså låne endnu mere! Det vil være vejen frem!”.
Desværre for mig får jeg ikke opfyldt drømmen om Pernille som tv-vært. Derimod er der en vis sandsynlighed for, at hun igen kommer i folketinget og måske endda være en del af regeringsgrundlaget for nogen, der kan få en del at sige vedr. dansk økonomi..
]]>Derfor dette testindlæg, hvor jeg på forhånd har Google klar til test. Var det et rent tilfælde sidst, eller er det bare den nye hastighed?
Jeg skal nok følge op og skrive facit i kommentarerne. Og 3-2-1, Go!
]]>