Kinderæg var vældigt populært i min barndom, og da chokoladen eksisterer endnu, må den også blive solgt i passende mængden til nutidens børn.

Men det skal være slut nu, hvis det står til en række reguleringsivrige politikere. Enhedslisten, som altid står klar med forslag om, hvordan du må leve dit liv, foreslår, at man forbyder al sammenblanding af mad og legetøj. Per Clausen fra partiet udtaler: “I forhold til både Kinderæg og andre produkter er der er en risiko for, at børn tager fejl og putter legetøjet i munden i stedet for slikket.”

Ja, Per Clausen, det er rigtigt. Livet er fuldt af farer og risici. Der er også en fare for, at børn spiser indpakningspapir og plastik fra andet slik og kvæles i det. Skal vi så også forbyde at pakke slik ind?

Lige i Kinder-eksemplet er jeg sikker på, at der står på indpakningen, at man ikke må give det til børn under 3 år uden opsyn. Det bør vel minimere risikoen ganske gevaldigt, men det er nok for meget for Enhedslisten at have tiltro til, at mennesker kan tage ansvar for sig selv og deres børns sikkerhed.

Det har fået en socialdemokrat i Nordjylland op af stolen. “Sådan var det ikke her” mener han. (igen ikke ordret, men meningen er god nok). Nuvel, manden har været amtsborgmester, så i hvert fald kender han noget til det system. Selvfølgelig har ethvert medlem af systemet en interesse i at forsvare det, så hans troværdighed er måske ikke den største.

Men værre bliver det, når man ser et år tilbage. Her ville Orla Hav nemlig afholde en kæmpe fest for politikere og ægtefæller på skatteborgernes regning.  75.000 kroner skulle bruges på formålet, og den gode Orla så ikke noget problem i det. Da tilsynet med kommunerne greb ind og stoppede gildet, fordi det var ulovligt at bruge penge på den slags, klagede Orla ligefrem til Indenrigsministeren. Altså ham, der i dag er finansminister og hedder Lars Løkke.

Orla klagede til Lars Løkke over, at man ikke måtte bruge 75.000 kr. på politikerne selv, samtidig med, at han kritiserer Lars Løkkes få hundrede kroner i forbrug. Det er vist den slags, der kaldes at skyde sig selv i foden – med et våben af stor kaliber.

Tak til MF Torsten Schack Pedersen for at minde journalisterne om historien.

‘Ikke’-testen bruges på følgende vis: Tag et politisk udsagn fra en pjece, hjemmeside, læserbrev eller hvor man nu støder på den slags i løbet af en valgkamp. Et eksempel kunne være: “Vi skal tage os godt af de ældre” eller “Danmark skal have et velfungerende sundhedsvæsen”.

Herefter indsættes ordet ‘ikke’ på et passende sted i sætningen. De to eksempler vil blive til: “Vi skal ikke tage os godt af de ældre” og “Danmark skal ikke have et velfungerende sundhedsvæsen”.

Hvis udsagnene tilført ‘ikke’ giver sætninger, som alle vil være uenige i, er det oprindelige udsagn også tomt og ligegyldigt. I de ovenstående eksempler er det jo klart, at ingen har den politiske holdning, at ældrepleje eller sundhedsvæsen skal være af en ringe kvalitet.

Eksempler på udsagn, der faktisk består ‘ikke’-testen er: “Topskatten skal fjernes” eller “Der skal bygges en bro over Kattegat”. Her er udsagn, hvor nogen faktisk kan være uenige, og som kan bruges til at identificere, hvad politikerne rent faktisk mener.

Testen er til fri afbenyttelse.