Myspace er mere populær end Facebook

Hvis man læser i de trykte medier, er der Facebook her, der og allevegne. Siden er vel nok blandt de allermest omtalte netsider i skarp konkurrence med Google.

Derfor blev jeg overrasket, da jeg faldt over en amerikansk statistik, der viste, at Facebook kun er den næstmest populære side i kategorien “social network  sites”. Faktisk er Facebook mindre end halvt så besøgt som Myspace!

Knap 61 mio. såkaldt “unikke besøgende” nåede Myspace i maj måned, mens Facebook måtte nøjes med 26 mio.

Facebook har så til gengæld forøget sit besøgstal siden sidste år med 83 pct., mens Myspace kun er gået 7 pct. frem. Hvis den udvikling fortsætter, vil Facebook på et tidspunkt overhale konkurrenten.

Jeg tror umiddelbart, at den store forskel skyldes, at Myspace i vidt omfang lever som en musikportal, hvor bands lægger deres musik ud, og man besøger bandsider for at høre nogle stumper af deres nyeste sange.  Det giver høje besøgstal, men også besøgende, der er mindre engagerede end Facebook-brugerne.  Der er nemlig ikke meget at komme efter på deres hjemmeside, med mindre man har en profil og logger ind.

Opdatering: Lars Damgaard Nielsen gjorde mig i en kommentar opmærksom på, at dette kun er amerikanske tal, og at facebook faktisk netop er blevet større end myspace, hvis man kigger på det totale antal besøgende fra alle lande.

2 kommentarer to “Myspace er mere populær end Facebook”

  1. Det er måske værd at bemærke du kun beskæftiger dig med statistik fra USA. World wide er facebook større end myspace.

    http://seekingalpha.com/article/81237-facebook-overtakes-myspace-in-social-network-traffic

  2. Hej Lars,

    Tak for input. Jeg var ikke bevidst om, at der var så stor forskel på US- og worldwide-tal.

    (og beklager det sene svar. Din kommentar havnede i akismets filter sammen med 684 spamkommentarer).

Skriv en kommentar