Valgplakater virker

Hver gang et valg nærmer sig, møder man det klassiske udsagn: “Hvorfor bruger politikerne al den tid på valgplakaterne? De flytter jo alligevel ingenting og det er spild af penge og ressourcer.” Ofte også udtalt i endnu mere skråsikre vendinger af folk, der ikke har den helt store indsigt i politik og politisk arbejde.

For det er rigtigt, at der formentlig ikke findes mange danskere igennem tiden, der har valgt at stemme på et andet parti pga. en valgplakat. Men derfor er de ikke overflødige. De tjener flere formål i kampagnen.

Læs resten af indlægget »

Adwords-bøger

En dag for snart længe siden sendte jeg på vegne af en anden en forespørgsel ud i mit netværk på Twitter og Google Plus for at spørge efter gode Adwords-bøger til folk, der er kommet udover begynderniveauet.

For både helt grundlæggende Adwords og de næste par trin kan man fint få dækket ved bøger som Rosenstands Ad-Lex og Andreas Lolks “Adwords Profit”. (Førstnævnte koster penge, sidstnævnte er gratis).

Men min bekendte ville gerne have læsestof, der kunne give yderligere inspiration. Og ignorerede mine gode forslag om at hyre mig til at hjælpe med Adwords eller selv at arbejde intensivt med det og lære gennem ‘learning-by-doing’ og ved at læse lidt med på nogle blogs.

Læs resten af indlægget »

Jyder og danskere

Ja, af fulde folk og tyskere skal man høre sandheden. Er det ikke sådan, ordsproget går?

Nå, i hvert fald er det her billede lidt sjovt. (Affotograferet fra en plakat på Neues Museum i Berlin).

Billede af Danmarkskort med teksten "Jyder" og "Danskere" på tysk

Spiller de så også lotto for mine penge?

Jeg blev paf, da jeg i da læste, at alt for mange danske kommune har optaget lån i schweizerfranc. Udenlandsk valuta, fordi renten var lavere end på tilsvarende danske lån. Det lyder jo meget fint, men nu er det jo altså sådan, at der kommer en valutarisiko med sådan et lån. Ændres kursen mellem danske kroner og schweizerfranc, kan der meget nemt ske forskydninger, der kan få den lille renteforskel til at virke som en dråbe i havet.

At spekulere i valuta minder altså en smule om at spille lotto. Der er altså ikke ansvarlig, konservativ omgang med skattepenge i mine øjne. Når de tvangsopkræver mine penge, skylder de mig i det mindste at opføre sig bare nogenlunde ansvarligt for dem. Jeg ved godt, at det er naivt at håbe på, men i det mindste kunne de holde sig fra de allerværste former for spekulation.

Anbefaling af en god blog

Nu er jeg ikke ret aktiv herinde for tiden grundet arbejdspres og fokus på andre sider. Men hvis du engang imellem har fundet bare lidt glæde i noget af det, jeg har skrevet, vil du sikkert sætte pris på bloggen Jans Skarpe, der skrives af Jan Skinnerup.

Jan skriver en del om sci-fi, som jeg ikke dyrker specielt meget, men han skriver også nogle knivskarpe indlæg, hvor han spidder pressen og grumme politikere. Og det kan vi li’!

Hvis du vil direkte til nogle af hans højdepunkter, så læs f.eks. nogle af følgende indlæg:

Vanvidsindlæg fra dræberbloggen

og et tidligere indlæg i samme stil: Alt er farligt!

Eller et indlæg, hvor han rister kreationisterne.

Og til sidst noget om politik og et indlæg om Mette Frederiksen og hendes hykleri.

Tak for nogle gode indlæg Jan. Bliv endelig ved med at blogge.

Skal Helle Thorning-Schmidt i fængsel?

Nu skriver BT, at Helle Thorning-Schmidt tilsyneladende har “afgivet urigtige oplysninger” til enten skattevæsenet eller justitsministeriet i forbindelse med al hendes rod med mandens skattebetalinger.  (Note: “Afgivet urigtige oplysninger” er det, der på normalt dansk hedder “løjet”).

JP følger op og har fået en jurist til at sige, at det kan være strafbart at “give urigtige oplysninger til en offentlig myndighed”. En straframme på op til 4 måneders fængsel.

Hvis det nu ender med, at Helle Thorning-Schmidt skal ind og ruske tremmer, så må man håbe for hende, at det ikke sker, mens der er valgkamp. ;)

(Og mere seriøst kan det være en voldsomt kikset fodfejl, der kan koste hende stort set hele hendes politiske karriere – også selvom SF har udtrykt deres klare støtte lige nu, så er det ikke sikkert, at det varer ved i det usandsynlige tilfælde, at hun faktisk bliver anklaget for en forbrydelse).

Apple er ikke den flinke dreng i klassen mere

Apple har i fordums tid haft lidt et image som en smånørdet entusiastvirksomhed, der ikke var så pokkers skarpe til det der med at drive forretning, men producerede noget, der ramte lige ned i en specifik målgruppes ønsker.

Men sådan er det ikke mere. Ind er kommet iPods, iPhone m.m. og Apple er blevet trendy og smart i brede kredse.

Læs resten af indlægget »

Fuld fagforenings-retorik fra Harald Børsting

Jeg formåede selv at undgå at høre ret meget fra LO’s storstilede klynkedemonstration på Christiansborg Slotsplads den anden dag. Men dog har jeg siden kunnet læse mig til, at formand Harald Børsting rodede sig ud i en underlige bar-metafor om, at den der drikker mest skal også betale regningen. Og nej, han mente faktisk ikke at dem, der modtager mest fra de offentlige kasser, også skal betale mest, hvad druk-metaforen jo ellers ville betyde, hvis den blev oversat til statskassesprog.

Det bliver på fin vis udstillet i denne kommentar på Berlingske: Drik, de andre betaler.

Med det her sproglige roderi fristes man næsten til at spørge, om Harald på klassisk fagforeningsvis lige havde fået et par til halsen, da han skulle holde sin tale? For hans taleskribenter i LO drikker vel ikke på arbejdet?

Den næste vært i “Luksusfælden”?

Det populære TV3-program Luksusfælden skal have ny vært. Den ene af værterne stopper efter fire sæsoners tro tjeneste. Hvis du ikke kender programmet i forvejen, handler det om folk med katastrofal økonomi og typisk et vanvittigt overforbrug, der får to eksperter til at gennemgå deres økonomi og få styr på sagerne.

Der er desværre allerede fundet en afløser, for ellers var der et rigtigt godt bud på en underholdende medvært. Nemlig den tidligere Enhedsliste-frontfigur, nu socialdemokrat Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun har lige netop været ude med en særdeles underholdende analyse af nogen med massivt overforbrug og gældsætningsproblemer, nemlig Grækenland. Hvis du ikke ved det, er Grækenland just blevet tvunget til en økonomisk hestekur, fordi skiftende regeringer har brugt langt, langt, langt flere penge, end de har fået ind og kørt den græske økonomi helt i sænk. Pernilles vise råd er, at de burde have brugt langt FLERE penge!

Jeg kan levende forestille mig hende som rådgiver i Luksusfælden: “Nå, men I har altså brugt 10.000 kroner for meget hver måned igennem 3 år og har optaget yderligere lån for at dække hullerne. Det lyder jo godt nok – men I bør altså låne endnu mere! Det vil være vejen frem!”.

Desværre for mig får jeg ikke opfyldt drømmen om Pernille som tv-vært. Derimod er der en vis sandsynlighed for, at hun igen kommer i folketinget og måske endda være en del af regeringsgrundlaget for nogen, der kan få en del at sige vedr. dansk økonomi..

Hvor hurtigt går det så?

Det forrige indlæg blev indekseret helt vanvittigt hurtigt hos Google. Standarden på det seneste har været noget i retning af et par minutter for en blog som denne, men det foregående indlæg blev simpelthen indekseret på højst 13 sekunder. Den tid det tog mig at komme i tanke om at lukke et nyt vindue op i browseren, ind på Google.dk og skrive “frasofaen.dk” i søgefeltet. Så stod der allerede teksten fra det forrige indlæg og en besked om, at det var blevet opdateret for 13 sekunder siden.

Derfor dette testindlæg, hvor jeg på forhånd har Google klar til test. Var det et rent tilfælde sidst, eller er det bare den nye hastighed?

Jeg skal nok følge op og skrive facit i kommentarerne. Og 3-2-1, Go!