“DSB”
På trods af overskriften er dette indlæg ikke en klagesang over togdrift, billetpriser, skæve skinner, stationsbygninger eller noget som helst andet forbundet med at drive tog.
Nej, “DSB” er den indforståede bemærkning brugt af undertegnede, når andre menneskers samtaler i det offentlige rum bliver vel interessante. Fænomenet er naturligvis opkaldt efter DSB-tog, hvor man som passager kan overhøre de mest utrolige samtaler mellem medpassagerer.
Ikke så få mennesker glemmer fuldstændig, hvor de befinder sig, når de taler med medrejsende og/eller i mobiltelefonen, mens de kører i tog. Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan lægge øre til undervejs.
Det gælder også for ansatte i firmaer, som lystigt taler forretning med hinanden eller forretningsforbindelser undervejs. Personligt har jeg hørt intense debatter om navngivne firmaers strategi, lidet flatterende omtale af både navngivne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere m.m.
Andre folk deler lystigt ud af detaljer fra privatlivet. Hvadenten det gælder sexliv, højlydte skænderier med familie og venner eller malende beskrivelser af forskellige fysiske skavanker og sygdomme.
Personligt kan jeg undres over, at lidt rytmisk baggrundsstøj fra et kørende tog er nok til at få folk til at debattere emner, som de ellers aldrig ville gøre i offentligheden, men efter en del års observationer af fænomenet må jeg konstatere, at det er temmelig udbredt.
Rejser man alene, kan man dæmpe for “DSB”-samtalerne ved at stoppe ørene til med hovedtelefoner og spille noget musik, men rejser man afsted sammen med andre må man bare indstille sig på, at man fra tid til anden kommer til at kigge indforstået på rejsefællerne, smile og sige “DSB” til hinanden. God rejse.
Helt enig – Det er utroligt hvad der bliver ud af – når man tror folk IKKE lytter :)