Kan man overhovedet tale om “bloggere”?
Man skal passe på med at generalisere, og derfor er selv udtrykket “bloggere” problematisk. For er der reelt nogen fællesnævner mellem folk, der blogger om deres privatliv, bruger bloggen som strategisk værktøj for deres virksomhed eller dem, der bruger blogformatet til at skrive om deres hobby? Eller blot en blog om livet, universet og alt det der?
Den umiddelbare fællesnævner er teknisk. Alle ovennævnte typer sider er opbygget i blogformen, hvor nyeste indlæg står øverst, og der er lagt op til interaktion med læserne i form af kommentarer m.m.
Men er teknik nok til at skabe en fællesbetegnelse og måske ligefrem en fællesfølelse?
Jeg kan se, hvordan der kan have opstået en følelse af fællesskab blandt tidlige bloggere, hvor ikke ret mange kendte til konceptet, og endnu færre skrev eller læste blogs. Men nu, hvor alle kan gøre det?
Vil fællesskab blandt “bloggere” ikke fremover nærmere opstå på baggrund af fælles interesser? At metabloggere naturligt vil kigge forbi tilsvarende blogs? At søgemaskinefolket vil kigge ind og kommentere hos hinanden? At dagbogsskribenterne vil kommentere på hinandens dagligdag?
Jeg tror det, og tvivler på, at der om nogle år vil blive talt specielt meget om “bloggere” som en bred fællesbetegnelse. Hvad tror du?
Jeg tror, at du er inde på noget at det rigtige i forhold til det med “fællesskab” mellem bloggere og at man netop besøger “åndsfællernes” blog mere end noget andet.