Selektivt brokkeri

I går forlod Malou Aamund den synkende skude i Ny Alliance og valgte let overraskende at slutte sig til Venstre. Dermed opvejede hun Pia Christmas-Møllers afgang fra de konservative og genoprettede det VKO-flertal som valget i november gav.

Det har fået Helle Thorning-Schmidt helt op på de store nagler: “Jeg synes, at det nærmer sig vælgerbedrag, det Malou Aamund har gjort.”, udtaler hun til Politiken. Allerede i går var en indigneret socialdemokratisk formand i tv og pive højlydt over, hvad en politiker fra et andet parti har valgt at gøre.

Det er Helle Thorning selvfølgelig i sin gode ret til at gøre. For os andre virker det blot uendeligt falsk med selektivt brokkeri som dette. Hvis hun for alvor havde ondt af os stakkels vælgere, ville hun vel have protesteret lige så meget, da Pia Christmas forlod et regeringsparti, hvis politik hun var gået til valg på?

Essensen er jo, at hun er mopset over, at regeringen nu er blevet styrket igen. Kunne hun ikke bare have sagt: “Fandens, nu går der nok noget længere, før der kommer valg, så jeg får en chance mere”. Det er jo baggrunden for hendes pludselige bekymring for vælgerne.

1 kommentar to “Selektivt brokkeri”

  1. Tror at du har meget ret med hensyn til Helle Thorning-Schmidt!

    /Leif | http://www.leifcarlsen.dk

Skriv en kommentar