Vi må have gjort noget rigtigt

“Mugabe langer ud efter Danmark”, lød overskriften i weekenden.

Min første tanke var: “Vi må have gjort noget rigtigt”. Når en af de værste diktatorer i verden ser sig sur på Danmark, så må vi have gjort et eller andet godt.

Og ganske rigtigt. Sammen med lederne fra nogle få andre EU-lande, havde Anders Fogh tilladt sig at kritisere Mugabe og hans diktatur.

“Mugabe er selvfølgelig et stort problem. Det er en katastrofe, som den bandit har påført sit land. Der skal siges, hvad der skal siges til Mugabe, for det er fuldstændig uacceptabelt, hvad der foregår i Zimbabwe”, udtalte Fogh ifølge DR

Yes. Sådan. Lad os straks følge op på det. Kald de gale statsledere og diktatorer ved deres rette navn. Jeg foreslår gerne nogle ord, der frit kan benyttes til at beskrive f.eks. Chavez i Venezuela: Galning, wannabe-diktator, indlæggelsesmoden. Evt. kan man bruge nogle gode, gamle udtryk fra bunden af det danske sprogs skattekiste: Tølper, nidding, usling eller slet og ret en slambert.

1 kommentar to “Vi må have gjort noget rigtigt”

  1. Min familie har boet i zimbabwe og jeg har været der i to måneder. Enig med dig. Hvis han er utilfreds, må vi have gjort noget rigtigt…

Skriv en kommentar