Ikke-Valentines link love

I går var der en stribe bloggere, der skrev nogle såkaldte “link love”-indlæg inspireret af Valentines Day. Jeg opdagede det via et indlæg hos søgemaskineguru Lars Bachmann, hvis blog jeg jævnligt kigger forbi. (Lars er ikke relateret til Thomas Blachmann, som jeg jævnligt skriver indlæg om. F.eks. staves deres efternavne helt forskelligt og Lars er sjældent lige så kontant overfor besøgende på bloggen).

Lars var åbenbart blevet inspireret af et indlæg hos Therese, der skriver ‘Om blogs’, hvor hun opfordrede folk til at blogge i anledning af Valentines. (Hun foreslog også, at man kunne skrive anti-Valentines Day-indlæg. Til mit forsvar skal det siges,at jeg først så hendes indlæg, efter jeg havde skrevet mit eget “Valentines – en smart fidus”-indlæg i går. Amager!).

Nå, men hvis jeg ikke ‘Ikke-Valentines”-indlæggets ånd skal sende nogle virtuelle håndtegn i retning af folk, hvis blogs jeg læser, kan jeg begynde hos myrefilosoffen Mikael, som senest har skrevet om at bruge sin blogtid effektivt. Hos Antphilosophy handler det om blogging, søgemaskiner og at tjene penge online. Bloggen lægger også spalteplads til det spændende projekt ‘Case 2008’, hvor Mikael og hans medkumpaner fortæller om deres planer for forskellige onlineprojekter i år. Brian vil sælge bøger om webshops, Søgemaskine-hajen Riisager vil bygge et hav af små hjemmesider og Ruben vil bygge hjemmesider udfra gamle skoleopgaver.

Hvis man går op i politik, er Jarls Blog et must, mens Anyhed også skal nævnes for deres forsøg på at skabe en dansk version af Digg, hvor brugerne stemmer populære indlæg og nyheder på forsiden.

Jeg læser flere blogs end de her nævnte, men de må få et kærligt link en anden dag.

4 kommentarer to “Ikke-Valentines link love”

  1. Tak for linket. Havde ikke tænkt over at give mig selv titlen “myrefilosof” :)

  2. Det var så lidt. Din blog er som regel god læsning og især Case 2008 er et supergodt initiativ.

  3. Tak Frank – se bare hvad der sker

    http://www.google.dk/search?q=S%C3%B8gemaskine-hajen

  4. Riisager,

    Søgemaskiner er sjove, så jeg prøvede da på at lægge nogle originale og nogenlunde relevante ankertekster ind :o)

Skriv en kommentar