Fra Sofaen

Vi kender situationen: Man står i kø i det lokale supermarked i myldretiden og kassekøen er alenlang. Dagligvarerbutikkerne har mange steder problemer med at skaffe arbejdskraft nok, og det kan fra tid til anden sætte sine spor på serviceniveauet.

Men i en ikke så fjern fremtid kan den moderne teknologi afhjælpe noget af problemet. Løsningen går ud på, at man scanner sine varer selv og efterfølgende betaler ved en kasse, som blot skal tage imod penge. På den måde kan færre ansatte få flere kunder hurtigere igennem butikken.

Teknologien har været meldt på vej i årevis, f.eks. i 2005 og april sidste år, uden at det er gået lynhurtigt med at få det indført. Men jeg har netop hørt, at de første seriøse tests i danske supermarkeder er gået i gang.

Det er Dansk Supermarked, der fører an med test i en enkelt Netto-butik og en enkelt Føtex. Jeg har ikke kunnet finde noget information på nettet om forsøget endnu, så det er uvist, hvordan det går, og hvad planerne for evt. videre udbredelse er.

Systemet fungerer allerede i flere udenlandske supermarkedskæder, så det er ikke banebrydende science-fiction teknologi. Men i hvert fald er det en nyskabelse, og jeg glæder mig til at se, om det ikke bliver en fordel for både butikker og forbrugere.

Jeg scanner i hvert fald gerne mine varer selv, hvis det kan få mig hurtigere ud af en fyldt butik.

Update: Her er en beskrivelse af, hvordan det foregår i en svensk dagligvarerforretning. Hos grossisten Inco er det også allerede en realitet.

Dette er blot et kort lille indlæg for at fortælle Technorati, at det her faktisk er min blog.

Den alternative metode er, at give dem brugernavn og password til bloggen, men det kan de glemme. Dem giver jeg ikke til nogen. Derfor et “claim my blog”-indlæg med den specielle “claim my blog”-kode indsat.

Technorati Profile

Ovenstående citat stammer fra Maria Høeg, der var initiativtager til sidste uges aktion, hvor en mindre flok kvinder badede topløse i DGI-byen for at arbejde for at af-seksualisere kvinders bryster. (citatet er taget let ud af sammenhæng, læs selv artiklen her hos Politiken).

Men jeg tillader mig at tvivle på, at hun har ret. Intet tyder på, at “folk” skulle blive trætte af at se på bare bryster. Nogle få øjeblikkes research på nettet skaffer i hvert fald beviser på, at interessen for kvindebryster stadig er høj.

Første eksempel stammer fra Ekstra Bladets Flash-sektion. Sektionen handler om sladder og kendte, og den anden dag offentliggjorde de listen over de mest læste artikler i året, der gik. Nr. 1, 2, 3, 4 og 5 på deres top-5 handlede om kvinder, der på en eller anden måde var nøgne eller havde været nøgne. Selvfølgelig kan man sige, at en sådan undersøgelse i Ekstra Bladet – og endda deres sladdersektion – ikke kunne give andet resultat, men i hvert fald viser det en tydelig interesse for kvinder og deres bryster.

Det andet tegn på, at “folk” i almindelighed ikke lader til at være trætte af at se på kvindebryster stammer fra Politiken. Avisen, der om nogen er den politiske korrektheds højborg i Danmark. (og derfor må man antage, at deres læsere nogenlunde kan tilskrives samme egenskaber). På deres “mest læst i denne uge”-liste ligger i skrivende stund en artikel om Miss Belgien på førstepladsen og en artikel om “sex, druk og spænding” på andenpladsen. Den anden artikel lå længe nummer et og er krydret med et billede af en halvnøgen stripper i en omgang mudderbrydning.

Når selv Politikens læsere er mest interesseret i den slags historier, er mit synspunkt vist rigeligt underbygget.

Jeg kunne argumentere videre med, at en del af “folk” på ethvert givet tidspunkt består af teenagedrenge, som jo kategorisk aldrig bliver trætte af kigge på bryster. Derfor er det lidet sandsynligt, at Maria Høegs udsagn skulle blive sandt på noget tidspunkt.

Nu nærmer sig julen med stormskridt, og den slags får en til at tænke over, hvad vi fejrer.

Nemlig vintersolhverv! I dag er årets korteste dag, og herfra går det kun fremad. Dagene bliver lysere og det giver håb om forårets komme engang.

Det satte vores nordiske forfædre og alskens andre hedenske religioner stor pris på, og man holdt derfor nogle gevaldige fester for at fejre den slags.

Det havde nogle af de første kristne luret, og som dygtige sælgere kunne de godt se, at det var nødvendigt at lade folket beholde deres helt store fest, hvis man skulle lokke dem med på den kristne galej. Derfor var der nogle fikse pr-folk (ja, det hed de formentlig ikke dengang), der fandt på at flytte Jesu fødselsdag, så den kunne falde sammen med solhvervet. Vupti, så havde man en undskyldning for at fejre, og de konverterede hedninge kunne holde fast i nogle gode gilder.

Jep, spin, pr og markedsføring er ikke nye begreber :o)

God jul!

Jeg var ved at falde ned af sofaen, da jeg læste et nyhedstelegram i dag. Telegrammet indeholdt ordene ‘Ritt Bjerregaard’ og ‘privatisering’ i nærheden af hinanden!

Selvom jeg læste meddelelsen grundigt igennem, kunne jeg ikke finde ord som ‘afviser’, ‘udelukker’ eller ‘fnyser hånligt af’. I stedet lød ordlyden faktisk: “Ritt vil privatisere..”, og overraskelsen blev endnu større, da Enhedslistens københavnske borgmester Mikkel Warming tilsluttede sig, at noget som helst skulle privatiseres.

Sæt kryds i kalenderen, for ovenstående kommer nok ligesom Haleys komet ikke forbi to gange i de flestes levetid.

“Mugabe langer ud efter Danmark”, lød overskriften i weekenden.

Min første tanke var: “Vi må have gjort noget rigtigt”. Når en af de værste diktatorer i verden ser sig sur på Danmark, så må vi have gjort et eller andet godt.

Og ganske rigtigt. Sammen med lederne fra nogle få andre EU-lande, havde Anders Fogh tilladt sig at kritisere Mugabe og hans diktatur.

“Mugabe er selvfølgelig et stort problem. Det er en katastrofe, som den bandit har påført sit land. Der skal siges, hvad der skal siges til Mugabe, for det er fuldstændig uacceptabelt, hvad der foregår i Zimbabwe”, udtalte Fogh ifølge DR. 

Yes. Sådan. Lad os straks følge op på det. Kald de gale statsledere og diktatorer ved deres rette navn. Jeg foreslår gerne nogle ord, der frit kan benyttes til at beskrive f.eks. Chavez i Venezuela: Galning, wannabe-diktator, indlæggelsesmoden. Evt. kan man bruge nogle gode, gamle udtryk fra bunden af det danske sprogs skattekiste: Tølper, nidding, usling eller slet og ret en slambert.

Det er sjældent at læsning om retssager ligefrem kan fremkalde smil. Baggrunden for de fleste retssager er jo som regel ikke ret positive.

Men i dag smilede jeg, da jeg læste om højesterets afgørsel i en sag, jeg forlængst havde troet lukket. Nemlig sagen om Urban-journalisten, der havde taget en grillkniv fra Hereford-restauranten i Københavns lufthavnmed ud til gaten for at vise et hul i sikkerheden i lufthavnen.

Dengang ændrede restauranten fluks på bestikket, så man ikke længere fik de store, skarpe grillknive til bøfferne, men måtte nøjes med en normal smørekniv. Lufthavnen reagerede ikke ved at sige tak til journalisten, men i stedet ved at politianmelde ham for brud på våbenloven. I både by- og landsret blev han idømt en bøde på 3.000 kroner for sin forseelse, og jeg troede egentlig, at sagen var sluttet dér.

Men journalisten fik fri proces til at få sin sag prøvet ved højesteret, der i dag har bestemt, at han skal have såkaldt ‘strafbortfald’. Det betyder, at han ikke bliver frikendt, men at der er omstændigheder som gør, at han ikke skal straffes, selvom han teknisk set er skyldig i overtrædelse af våbenloven.

Hurra for den dom. Det er rart, at en årvågen journalist ikke skal straffes for at have skrevet en historie, der rent faktisk var med til at forbedre sikkerheden i lufthavnen.

I weekenden bragte flere danske netmedier i den lette ende af skalaen (TV2’s sladderafdeling, EB og den slags) en historie om, at ‘Vild med dans’ er farligt.

De referede til en engelsk undersøgelse, der viser, at antallet af danserelaterede skader i UK har været stigende gennem de seneste år. ‘Strictly Come Dancing’, den britiske version af Vild med dans har kørt i tre år og har skabt en stor interesse for dans med dertil hørende tilstrømning af kunder til danseskolerne. Ganske som i Danmark.

Konklusionen på undersøgelsen var altså i danske journalisters optik, at ‘Vild med dans’ er skyld i folks skader.

Skal vi lige vende den engang:

a) Dans er en fysisk udfoldelse. Når man bruger sin krop, er der en risiko for at komme til skade.

b) Når dans bliver populært, dyrker flere folk det. Altså bruger flere mennesker deres krop fysisk.

c) a)+b) giver altså, at flere mennesker bruger deres krop med dertil hørende risiko for skader.

Det vil altså svare til, at danske journalister havde skrevet “Håndboldpigerne kvæster ungdommen”, da det danske kvindelandshold i håndbold fik stor succes og masser af små piger begyndte til håndbold og fik de dertil hørende skader.

Hvis journalisterne i stedet havde koblet dansefeberen sammen med denne artikel om motion, der holder livsstilssygdomme væk, ville overskriften i stedet have heddet: ‘Vild med dans redder menneskeliv’.

Det her med penge og omkostninger er en sjov størrelse. Her til aften så jeg på tv et indslag om nogle nybyggede ‘Kyoto-huse’, hvor varmeregningen ifølge den indledende speak til indslag skulle være “0 kroner”.

Altså ingen omkostninger til varme. Det lyder jo helt fantastisk. Indslaget fortsætter, og to glade initiativtagere til det her miljøbevidste bofællesskab ved Borup viser stolt rundt i det første hus.

Varmen skal komme fra solvarmen og et varmepumpeanlæg. Speaket fortsætter nu med, at “efter 11 år vil udgifterne til solvarme og varmepumpe være tjent ind i forhold til en normal varmeregning”. Hov, var varmen nu alligevel ikke gratis? Var det blot en journalist, der havde lidt svært ved at formidle sit budskab? Ja, det var det vist.

For selvfølgelig koster sådan et varmeanlæg ret mange penge at anskaffe, mens det er billigere i drift. Og det kan ikke udelukkes, at det også er bedre for miljøet, men en varmeregning på 0 kroner bliver det nu aldrig til.

Hvis man bor i København og gerne vil have et eller andet, skal man åbenbart vælge afpresning, vold og trusler som middel. I hvert fald virkede det for de autonome fra Ungdomshuset, som nu får et nyt hus af Ritt Bjerregaard. Altså bliver de belønnet for at være by-terrorister.

Jeg og formentlig også mange andre danskere ærgrer sig nu over, at vold og hærværk betaler sig. Selv blandt socialdemokrater er flere skuffede. Det kan f.eks. læses hos David Troels Garby, der på sin blog Dansk Politik skriver: “Jeg indrømmer gerne at jeg er skuffet over Ritts knæfald for de autonome tosser. Jeg troede faktisk hun var mere mandfolk end som så. Åbenbart ikke.”