Stol ikke på 13-årige
Et af dagens helt store emner i medierne har været en undersøgelse, som viste at 10 procent af alle elever i 7. klasse føler sig mobbet af læreren. Mobning er en ubehagelig ting, og det er selvfølgelig noget rigtigt møg, når lærere mobber elever. Et magtmisbrug baseret på et helt forkert styrkeforhold, og noget som aldrig bør finde sted.
Men der er en helt grundlæggende præmis for denne undersøgelse, som gør, at man bliver nødt til at tage resultaterne med et gran salt: Man har spurgt eleverne selv, dvs. det er 13-åriges følelser, som er grundlaget for opgørelsen.
Enhver som kan huske sine teenageår eller som på den ene eller anden vis har været i kontakt med teenagere ved, at 13-årige mildest talt ikke er tilregnelige. Især evner de meget dårligt at se ret langt udover egen næsetip og perspektivering er ikke deres stærke side. (Lidt generaliserende, men som tommelfingerregel skulle den være god nok).
En ikke uvæsentlig del af 13-årige vil formentlig i spørgeskemaundersøgelser svare ja til, at deres forældre er onde, at alle andre jævnaldrende får lov til meget mere, og at de hellere ville være forældreløse end at være udsat for egne forældre. Der ville sikkert også blive svaret ja til, at forældrene mobber.
Derfor bør alle altså være varsomme med at lægge alt for meget vægt på tallenes størrelse i sådan en undersøgelse. Stol ikke alt for meget på 13-årige..
Generelt kan man undre sig over at børn overhovedet kommer ud før de er 18 år…
Se på et rådyrkid, det kan blive efterladt i skovbunden i dagevis uden at røre en muskel eller sige en lyd, men lader man en treårig alene i 2 minutter har han enten splittet hele verden eller skreget lungerne ud af mangel på opmærksomhed… argh!
Allerup: Lol!
En anden væsentlig ting er også, at “lærermobning” som begreb ikke er defineret ordentligt. For børn i den nævnte aldersgruppe kunne man forestille sig, at kritik over at man ikke lige fik lavet sin stil til tiden ville blive opfattet som mobning – igen et resultat af en følelsesmæssig ubalance.
Og skulle der en sjælden gang tilfalde eleverne noget kritik, der “går over stregen”, så er det vel egentligt ganske forståeligt, når man tænker på, hvor elendigt folkeskolelærere behandles af politikere, forældre men så sandelig også af eleverne selv!
Og kan I så have en rigtig god ferie? :-)
Det var dog en besynderlig generalisenring af en hel aldersgruppe! Hvis det er med den indstilling, man som lærer møder børnene, vil jeg da opfordre til, at man finder et nyt job, hvor man ikke har med mennesker at gøre, da det menneskesyn, der ligger til grund for en sådan indstilling gør dem totalt uegnede til deres job.
Jeg håber ikke, at Frank Hellerup Madsens (jeg forstiller mig, at han er lærer) holdning til, at børn “mildest talt ikke er tilregnelige” er kendetegnende for flertallet af lærere i den danske folkeskole! Mage til mangel på respekt skal man da lede længe efter, og hvis det er, hvad du viser eleverne, må du jo forvente at få det samme retur. Prøv at behandle dem som intelligente væsener, og du vil få et helt andet resultat.
Mon ikke det netop er lærere med dette syn på børn og unge, der står for mobning af eleverne?
Kristiansen, jeg kan berolige dig med, at jeg ikke er skolelærer af nogen art. Jeg faldt blot over omtalen af denne undersøgelse og ville påpege, at der var et stort problem i datamaterialet.
Som Martin lidt mere sagligt uddybede, er det jo et gevaldigt problem, at man tager en stor offentlig debat baseret på, hvad 13-årige føler. Når man ikke på forhånd har defineret lærermobning, risikerer man, som i Martins eksempel, at faglig kritik fra lærerne i sådan en undersøgelser ender i kategorien mobning.
En 13-årigs følelser skal vel tages lige så alvorligt som enhver andens – ung eller gammel.
Under alle omstændigheder er en 13-årigs virkelighed lige så virkelig som din er for dig. Og du ønsker vel ikke, at nogen tager dig mindre alvorligt bare fordi, du ikke har en given alder?
Desuden er lærere vel mennesker på godt og ondt lige så vel som alle andre, hvilket vil sige, at der formentlig findes lærere – sikkert flertallet – der ved, hvordan man bør opføre sig, ligesom det modsatte er tilfældet.
Uanset hvad, så skal debatten vel tages ud fra, at nogen føler sig dårligt behandlet – og det er tilfældigvis de unge, som dermed må blive grundlaget..
De lærere, der behandler eleverne med respekt, kan kun være tilfreds med, at brådne kar sorteres fra.
Med hensyn til definitionen på mobning, så går jeg ud fra, at det er den samme, som altid har været gældende.
Som lærer, pædagog o. lign. har man et helt specielt ansvar som rollemodel, som jeg mener, man bør leve op til.