Fakta og politik – og internettet

Alt for ofte ender politisk debat i ævl og kævl om definitioner og uenighed om fakta. Der er ikke noget så dræbende, som en debat, hvor der ikke bliver diskuteret visioner, men i stedet om en given stigning i et-eller-andet har været 2,1% eller 1,8%.

Det er helt sikkert for at råde bod på det, at Venstre netop har lanceret deres nye “Tjek lige fakta”-side, hvor de opremser en del fakta på forskellige udviklinger siden 2001, hvor den første VK-regering under Anders Fogh tiltrådte.

Nå ja, eller også er det et spørgsmål om at sætte dagsorden og fremhæve deres egne vindersager. :o)

Alt i alt skriver jeg bare det her indlæg for at påpege, at der sker en del sjove tiltag på valgkampsfronten online allerede nu, selvom der ikke officielt er udskrevet valg endnu. Jeg tror, at for os onlinenørder bliver den næste valgkamp noget af det mest interessante at følge med i.

Allerede nu ser vi et væld af video, små frække kampagnesites og høj aktivitet på Facebook og andre sociale medier. Med lidt held øges den kreative tænkning op til selve valgkampen. (Indrømmet, vi kan også være uheldige, og det hele blot ender i mere råberi i en skinger tone). På den front glæder jeg mig i hvert fald til valgkampen.

Excel kan alt!

Excel kan alt. Det har længe været mit mantra, hvis nogen har spurgt mig, om man kunne et eller andet i Excel.

Det til trods har jeg i halvandet år brugt OpenOffice-pakken på min bærbare. Jeg var for nærig til at købe Microsofts Office-pakke og ville derfor teste OpenOffice.

I første omgang var jeg rigtig godt tilfreds med programmet. Det ankom ca. samtidig med, at den stationære blev opgraderet og fik en Microsoft Office 2007-pakke installeret. Og jeg var noget gladere for at arbejde videre i OpenOffice, der mindede mere om Office 2003, end Office 2007 gjorde.

Men hen ad vejen må jeg konstatere, at på et væld af mindre detaljer mangler OpenOffice Calc altså bare den gennemførte kvalitet, som Excel har.  Der er for mange daglige småirritationer over et eller andet i Calc.

Derfor er jeg nu i den situation, at jeg så småt kigger priser på en passende Office-pakke. Selvom Excel 2007 er et skridt tilbage i forhold til 2003, så er det stadig Excel. Og Excel kan alt!

(Inspireret af den hidsige debat om OpenOffice vs. Microsoft Office på deMibs blog.)

Hvordan nørder ser hinanden

Jeg faldt over denne her på Twitter i dag (Tak til Claus Heinrich – Twitter-aktiv og webmaster på Snyd.dk). En lille visualisering af, hvordan forskellige computer-fanboys ser på hinandens styresystemer. Den er så sjov og rammende, at jeg lige ville dele den.

Klik her for at se billedet.

Moar – jeg vil have en seng!

Det er svært ikke at more sig lidt, når man læser om “klimaaktivisternes” forberedelser til klimatopmødet i København i december.

Aktivisterne klynker nemlig nu for fuld kraft over, at det offentlige ikke stiller en stor mængde sengepladser til rådighed til deres tilkaldte medaktivister fra hele verden.

Vi tager den lige en gang til. De aktivister, hvoraf en større mængde med statsgaranti vil kaste sig ud i voldelige sammenstød med politiet, vil have det offentlige selv til at sørge for, at de har et sted at overnatte. Jamen, kære aktivister. Hvis I kan opfordre 10-15.000 mennesker til at komme til DK og besøge jer, kan I vel også sørge for, at de har et sted at være?

Det minder mig sådan om oprørske teenagebørn, der midt i det store oprør stadigvæk forventer det samme høje serviceniveau fra mor og far. “Moar, jeg vil have en seng!”

Besøg Danmark og de letlevende kvinder

Nu er det kommet frem, at turistorganisationen Visit Denmark står bag videoen om ‘Karen’, der efterlyste faderen til sit barn. Et barn der i historen var blevet undfanget sammen med en turist efter en fugtig aften i Nyhavn.

Videoen er i skrivende stund blevet vist 800.000 gange, og det har fået Visit Denmark til at udråbe den som en stor succes.

Javel ja, målt på ren eksponering og udbredelse er det vel en succes. Men hvilket budskab er det så, Visit Denmark har fået solgt?

For mig er budskabet klart: Udenlandske mænd skal tage til Danmark, drikke vores kvinder fulde og tale om hygge med dem. Så er successen hjemme. Jep, budskabet om, at danske kvinder er letlevende, når de er fulde, er blevet eksponeret grundigt worldwide!

(Og skal jeg så være en smule faglig-nørdet, skal man i det her overveje, hvor mange af de 800.00 visninger, der kommer fra danske seere. Historien har været eksponeret massivt i danske medier med Ekstra Bladets forside og stor omtale på alle netmedier. Det vil altså ikke være et helt vildt bud, at langt, langt størstedelen af alle visninger stammer her fra landet. Altså er budskabet nok ikke blevet spredt så vidt i verden, som Visit Denmark og deres reklamebureau drømmer om..)

PS: En alternativ vinkel på budskabet i kampagnen kan være, at danskere er et løgnagtigt folkefærd, som man ikke kan stole på?

Navneforbud – nå nej

I går blev en kendt dansker fremstillet i retten og sigtet for en narkorelateret forbrydelse. Retten valgte at nedlægge navneforbud i sagen. Så langt, så godt.

Men det gavner bare ikke det store, når alle netmedierne allerede før navneforbudet havde bragt store artikler med navn og billeder. Navnet var spredt vidt og bredt, før forbudet dukkede op. Enhver kan ved selvsyn kigge efter på Google. Nærmest enhver søgning, der indeholder ordet narko samt nogle af de nøgleord, som medierne bruger (kendis, jetset, erhvervskvinde) afslører navnet allerede direkte på søgesiden.

Det giver sig selv i en moderne verden, at det ikke er muligt at lægge låg på sagen og indføre navneforbud et par timer efter, at navnet har været ude vidt og bredt.

Helbredende kridtstreger

Normalt sker store fremskridt indenfor den medicinske verden på baggrund af lang tids forskning og forsøg udført af højtuddannede læger og forskere.

Men jeg tror nu, at jeg på trods af manglende lægeuddannelse har gjort nogle observationer, der kan revolutionere store dele af sundhedsvæsenet.

Til fodboldkampe har jeg nemlig observeret, at der tilsyneladende er en kraftig helbredende effekt forbundet med kridtstreger på græs. Det ene øjeblik kan en alvorligt skadet fodboldspiller bliver båret lidende fra banen, men i selvsamme sekund, han krydser kridtstregen, bliver han på næsten mirakuløs vis rask og kan straks fortsætte sin fodboldkamp.

Prøv lige at forestille dig, hvordan arbejdet på danske skadestuer bliver, når lægeverdenen tager denne observation til efterretning. Slut med lange ventetider. Der skal blot anlægges en stribe græs med påtegnede kridtstreger.

“Brækket arm. Ja, så skal du nok bæres hen over to streger”, “Hjernerystelse og kraniebrud, ja det er lige tre streger”.

Herfra giver jeg ideen videre til fri afbenyttelse. Fremtidig forskning på området bør nok beskæftige sig med produktudvikling. Behøver man f.eks. græs, eller virker kunstgræs lige så godt? Endvidere skal der måske ses nærmere på det specielle fænomen, at kridtstregerne tilsyneladende har en langt kraftigere effekt på sydeuropæere, hvor især italienere har rigtigt gode resultater.

Stol ikke på 13-årige

Et af dagens helt store emner i medierne har været en undersøgelse, som viste at 10 procent af alle elever i 7. klasse føler sig mobbet af læreren. Mobning er en ubehagelig ting, og det er selvfølgelig noget rigtigt møg, når lærere mobber elever. Et magtmisbrug baseret på et helt forkert styrkeforhold, og noget som aldrig bør finde sted.

Men der er en helt grundlæggende præmis for denne undersøgelse, som gør, at man bliver nødt til at tage resultaterne med et gran salt: Man har spurgt eleverne selv, dvs. det er 13-åriges følelser, som er grundlaget for opgørelsen.

Enhver som kan huske sine teenageår eller som på den ene eller anden vis har været i kontakt med teenagere ved, at 13-årige mildest talt ikke er tilregnelige. Især evner de meget dårligt at se ret langt udover egen næsetip og perspektivering er ikke deres stærke side. (Lidt generaliserende, men som tommelfingerregel skulle den være god nok).

En ikke uvæsentlig del af 13-årige vil formentlig i spørgeskemaundersøgelser svare ja til, at deres forældre er onde, at alle andre jævnaldrende får lov til meget mere, og at de hellere ville være forældreløse end at være udsat for egne forældre. Der ville sikkert også blive svaret ja til, at forældrene mobber.

Derfor bør alle altså være varsomme med at lægge alt for meget vægt på tallenes størrelse i sådan en undersøgelse. Stol ikke alt for meget på 13-årige..

Krig er krig

I dag kan man i Politiken læse, at danske soldater skyder Taleban-soldater ned i bagholdsangreb uden varsel. Især det faktum, at det er uden varsel bliver viderebragt med en let forarget tone.

I en søster-artikel efterlyser Anne Sofie Pedersen, rådgiver i humanitær folkeret hos Røde Kors, en debat om hvordan Danmark skal føre krig. I begge artikler slås det fast, at de danske soldater ikke engang er i nærheden af at overtræde folkeretten eller krigens love.

Som jeg ser det, er der ingen grund til yderligere debat, og det er spøjst, at det overhovedet kan udløse debat, når danske soldater nu engang er engageret i en krig. Set fra soldatersynspunkt handler krigsførsel om at nedkæmpe fjenden så effektivt som muligt og med mindst mulig fare for egne styrker. Det bør danske soldater fortsætte med – og uden offentlig debat om, hvorvidt man nu bør lægge sig i baghold, eller om det er fejt at skyde folk i ryggen. Så længe man overholder de grundlæggende principper for krigsførsel, er det nu engang millitæret, som har forstand på at føre krig, ikke politikere og NGO’er.

For ynkeligt, Rasmus Prehn

Socialdemokratiet har et folketingsmedlem, som hedder Rasmus Prehn. Han er vist nok til hverdag kommunalordfører for socialdemokraterne, men det er ikke her, han gør sig bemærket.

Nej, Hr. Prehn er nemlig blevet udnævnt til det ærefulde hverv, at han ved enhver given lejlighed skal tilsvine regeringen i almindelighed og Lars Løkke i særdeleshed. Meget forudsigeligt dukker han op som trold af en æske, hver gang der er lejlighed til at tale grimt om regeringen. Det har jeg egentlig ikke gidet spilde energi på at kommentere på før nu.

Men i dag bemærkede jeg på hans Twitter-side, at han nåede nye lavder. (og der skal noget til, for hans standard har godt nok været lav). Det er historien om Jens Veggerbys rolle som naiv kontantsmugler for Stein Bagger, der har fået Rasmus Prehn til at kaste sig ud i endnu en omgang mudderkastning.

For at citere hele hans “Tweet” om sagen, lyder det: “Veggerby er afsløret som millionsmugler, men er han ikke også Lars Løkkes gode ven?”. (skrevet d. 27. marts kl. 9.32)

Og vupti, så er det faktisk næsten fastslået, at Lars Løkke var dybt involveret i Stein Bagger-sagen. Mudderkastning af en kaliber, som jeg troede, at selv socialdemokraterne holdt sig for gode til. Men åbenbart ikke Rasmus Prehn. Det er squ for ynkeligt!

PS: Jeg faldt efterfølgende over et andet eksempel, hvor David Garby, afbalanceret socialdemokrat bag Dansk-politik.dk, også synes at Rasmus Prehn går for langt. (dengang han beskyldte V for at føre fuldemandspolitik).