Autentiske klumper i mælken
Når jeg står foran køledisken i et velassorteret supermarked, bemærker jeg, at der blandt de små, alternative mejerier er en tendens til, at deres mælk konsekvent er uhomogeniseret.
Man kan undres over, hvorfor visse forbrugere foretrækker mælk, der ikke er behandlet, så den bliver ens, men i stedet skiller og lader fedtet samle sig i klumper.
Mon ikke det hænger sammen med, at de prøver at sælge det uforfriskede, sunde image til deres kunder. At en del af deres kernekunder bliver bekræftet i, at ‘det her vel nok må være sundt’, når mælken skiller og lige skal rystes, før den kan drikkes. Samtidig sparer mejeriet udgifterne til maskiner til homogenisering, så det er både en form for produktbranding og en økonomisk gevinst samtidig.
Der eksisterer også myter om, at homogeniseret mælk skulle være farligt i forhold til hjerte-kar sygdomme, men det afvises her og her.
Alt i alt kan jeg fint fortsætte med at drikke min ensartede mælk og overlade klumper og rysteri til de frelste. (eller dem, der gerne vil have øko-mælk, og bliver nødt til at købe klumpemælken, fordi ikke ret meget økomælk er homogeniseret).