Besøg Danmark og de letlevende kvinder

Nu er det kommet frem, at turistorganisationen Visit Denmark står bag videoen om ‘Karen’, der efterlyste faderen til sit barn. Et barn der i historen var blevet undfanget sammen med en turist efter en fugtig aften i Nyhavn.

Videoen er i skrivende stund blevet vist 800.000 gange, og det har fået Visit Denmark til at udråbe den som en stor succes.

Javel ja, målt på ren eksponering og udbredelse er det vel en succes. Men hvilket budskab er det så, Visit Denmark har fået solgt?

For mig er budskabet klart: Udenlandske mænd skal tage til Danmark, drikke vores kvinder fulde og tale om hygge med dem. Så er successen hjemme. Jep, budskabet om, at danske kvinder er letlevende, når de er fulde, er blevet eksponeret grundigt worldwide!

(Og skal jeg så være en smule faglig-nørdet, skal man i det her overveje, hvor mange af de 800.00 visninger, der kommer fra danske seere. Historien har været eksponeret massivt i danske medier med Ekstra Bladets forside og stor omtale på alle netmedier. Det vil altså ikke være et helt vildt bud, at langt, langt størstedelen af alle visninger stammer her fra landet. Altså er budskabet nok ikke blevet spredt så vidt i verden, som Visit Denmark og deres reklamebureau drømmer om..)

PS: En alternativ vinkel på budskabet i kampagnen kan være, at danskere er et løgnagtigt folkefærd, som man ikke kan stole på?

4 kommentarer to “Besøg Danmark og de letlevende kvinder”

  1. Jeg synes i hvert fald, at Dorte Killerichs kommentar om, at historien viser, at “Karen” har værdighed, er ren fail …

    Jeg synes heller ikke, det er et helt vildt bud, at størstedelen af visningerne skulle stamme her fra landet.

    “God historie” my A$$ … :P

  2. “En alternativ vinkel på budskabet i kampagnen kan være, at danskere er et løgnagtigt folkefærd, som man ikke kan stole på?”

    Lige min tanke, da jeg så afsløringen.

  3. Frank, John: “En alternativ vinkel på budskabet i kampagnen kan være, at danskere er et løgnagtigt folkefærd, som man ikke kan stole på?” – samme tanke jeg fik – netop dét, har jeg også nævnt i mit blogindlæg om sammen emne.

    Det er uden tvivl en viral succes, men er det nok? Ikke hvis i spørger mig…

  4. Budskabet kan diskuteres – men at selve reklamen har været gjort til en stor krise er et kæmpe selvmål. Når kampagnen er smidt ud må man også bakke den op 100% istedet for at trække i land blot fordi der er lidt modvind.

    mvh bjarke

Skriv en kommentar