“DSB”

På trods af overskriften er dette indlæg ikke en klagesang over togdrift, billetpriser, skæve skinner, stationsbygninger eller noget som helst andet forbundet med at drive tog.

Nej, “DSB” er den indforståede bemærkning brugt af undertegnede, når andre menneskers samtaler i det offentlige rum bliver vel interessante. Fænomenet er naturligvis opkaldt efter DSB-tog, hvor man som passager kan overhøre de mest utrolige samtaler mellem medpassagerer.

Ikke så få mennesker glemmer fuldstændig, hvor de befinder sig, når de taler med medrejsende og/eller i mobiltelefonen, mens de kører i tog. Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan lægge øre til undervejs.

Det gælder også for ansatte i firmaer, som lystigt taler forretning med hinanden eller forretningsforbindelser undervejs. Personligt har jeg hørt intense debatter om navngivne firmaers strategi, lidet flatterende omtale af både navngivne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere m.m.

Andre folk deler lystigt ud af detaljer fra privatlivet. Hvadenten det gælder sexliv, højlydte skænderier med familie og venner eller malende beskrivelser af forskellige fysiske skavanker og sygdomme.

Personligt kan jeg undres over, at lidt rytmisk baggrundsstøj fra et kørende tog er nok til at få folk til at debattere emner, som de ellers aldrig ville gøre i offentligheden, men efter en del års observationer af fænomenet må jeg konstatere, at det er temmelig udbredt.

Rejser man alene, kan man dæmpe for “DSB”-samtalerne ved at stoppe ørene til med hovedtelefoner og spille noget musik, men rejser man afsted sammen med andre må man bare indstille sig på, at man fra tid til anden kommer til at kigge indforstået på rejsefællerne, smile og sige “DSB” til hinanden. God rejse.

Så er den første Stein Bagger-bog ude

Stein Bagger-skandalen havde ikke rullet i mange dage, før det stod klart, at der ville blive et stort kapløb om at komme først med bøger, film, radiospil og tegneserier om den farverige mand og de massive svindel-anklager.

Alligevel skulle der gå indtil i dag, før den første bog blev udgivet, men nu er den her så. Skrevet af en af journalisterne fra Computerworld, som med hjælp fra Dorte Toft var med til at grave i IT Factory-sagen, indtil der var gevinst.

Bogen hedder Fupfabrikken og udgives på e-bogs forlaget Myll, i hvert fald som e-bog. Jeg har ikke helt styr på, om det også er dem, der er ansvarlige for udgivelsen af bogen i fysisk form, men man kan i hvert fald også købe den fysiske bog på deres hjemmeside.

Nu venter vi bare på filmen, og hvem der skal spille Stein Bagger. Er Mads Mikkelsen mon i spil til rollen?

Opdatering: Jeg faldt over nogle relevante artikler. Den første fra Comon fortæller, at der er 6 yderligere Stein Bagger-bøger på vej.

I denne lidt ældre sag fra business.dk kan man læse, at Zentropa ikke vil nøjes med en film, men også planlægger en tv-serie inspireret af Stein Bagger.

Og som rosinen i pølseenden, vil Stein Bagger sørme også skrive sin egen bog om skandalen. Den har nok potentiale til at indtjene flere penge, end IT Factory reelt gjorde..

Jeg har læsere

Jeg blev overrasket den anden dag. Efter lang tids passivitet på bloggen her, faldt jeg over nogle tal i Googles webmaster tools. Og der ramte chocket mig: Jeg har læsere. Der er faktisk mindst fem mennesker som bruger nogle af Googles værktøjer til at abonnere på indlæg fra denne blog.

Præstationsangst og skam meldte sig fluks. De stakkels mennesker har abonneret på bloggen her uden at få noget at læse i laaang tid. Og hvad skal jeg nu skrive!

(ja, okay – måske var jeg mest af alt mildt forbløffet, men lidt kunsterisk frihed skal der være plads til).

Det korte af det lange er, at jeg vil prøve at holde lidt bedre liv på bloggen her – også selvom andre spændende projekter trænger sig på og gerne vil tage min tid. Især min nørdeblog Den synlige mand tager noget af lige præcis den tid, som kunne være tilovers til Fra Sofaen. Men jeg må prøve at jonglere begge dele, så der også bliver plads til nogle flere af de skæve indlæg herinde.

Det var ordene.

Det var hurtig respons

I går skrev jeg et indlæg om et forslag til at effektivisere fartkontrollen. Og i dag træder et nyt forsøg så i kraft, hvor ubemandede stærekasser med kameraer efter svensk og engelsk forbillede skal fotografere fartsyndere.

Den slags vil desværre på sigt overflødiggøre min ellers gode ide. Jeg har allerede afbestilt luksuyachten og Ferrarien igen. Farvel Storebæltspenge.

Politireform: Lad private stå for fartbøderne

Kære Justitsminister Brian Mikkelsen,

Her er et forslag til den næste politireform. Politiet brokker jo over, at de ikke har ressourcer nok, og at de bruger for meget tid på nusseopgaver og for lidt på politiarbejde.

Man kan således slå to fluer med et smæk, hvis man udliciterer fartkontrol og opkrævning af fartbøder til private. Politiet behøver ikke bruge ressourcer på det, så der bliver flere betjente til andet politiarbejde. Så bør man afregne med de private firmaer efter en kommisionsmodel, hvor de beholder en procentdel af bødens størrelse. Det vil med garanti sikre langt mere effektiv fartkontrol end i dag.

Som tak for dette forslag, vil jeg gerne have koncessionen for fartkontrollen i to små områder i Danmark. De sidste 500 meter frem mod betalingsanlægget ved Storebæltsbroen og broen på Amagermotorvejen. Så burde jeg kunne leve i sus og dus blot ved at udsende girokort resten af mine dage. Jeg er sågar villig til at nøjes med 5 procent i kommision på netop de to stræk.

Nogle flere, der kunne bruge lidt reputation management

Der har næsten været et lille tema over bloggen i denne uge.

Tirdag skrev jeg et indlæg om reputation management, og onsdag henviste jeg til en sjov historie om en kunde, der var træt af Fona.

Hvis man prøver at google Fona, ser man i hvert fald tydeligt, at det er en virksomhed, som måske godt kunne have gavn af noget reputation management. Fire negative resultater ud af de første 10.

“Fona er bygget af nederen”-tråden har ifølge tælleren på Amino haft over 25.000 læsere indtil nu. Det er godt nok mange, som har læst en historie, der er dybt kritisk over butikskæden.

Det kan selvfølgelig også ske, at Fona bare har resigneret og konstateret, at man som stor elektronikforretning uværgeligt render ind i en mængde dårlig omtale.

Men Fona er ikke de eneste, der kunne have brug for noget reputation management. Hvis man kigger på virksomheden Amerlog, der bygger bjælkehuse, så blev de udstillet i en TV2-dokumentar for nylig. Hvis man så udsendelsen blev man efterladt med det indtryk, at de er nogle konkursryttere, som bygger sjuskede huse. Kigger man på søgeresultaterne på nettet, bliver det indtryk bare bekræftet. Resultaterne ved en søgning på Amerlog er fyldt med negative indlæg. Enten fra den stakkels kunde, som var hovedperson i TV2-programmet, eller fra bloggere og læsebrevsskribenter, som har set TV2-udsendelsen.

Men herfra skal jeg gerne give et gratis råd til danske virksomheder. Hvis man generelt set yder god service, bliver reputation management-opgaven noget nemmere, da det giver mindre brokkeri og mere positiv omtale.

“Fona er bygget af nederen”

Overskriften kan jeg ikke selv gøre krav på, men det er titlen på en af de sjoveste debattråde, jeg nogensinde har læst på et forum.

Den stammer fra iværksætter-debatten Amino, hvor Lone S. Hansen har købt en Mac hos Fona. Da der bliver problemer med computeren, begynder løjerne. Jeg vil nødig afsløre alt for meget af løjerne på forhånd, men det er en fantastik tråd, komplet med grafik, digte, sjove betragtninger og en længere besætter-aktion i en Fonabutik.

Men nok herfra. Klik straks videre til Fona er bygget af nederen, og få dig et godt grin. (Tråden er pt. på knap 100 indlæg, men den er helt klart læsetiden værd).

Jeg smilede for mig selv

..da jeg læste et læste et blogindlæg på Mikkel deMibs blog. Mikkel deMib arbejder med søgemaskineoptimering, og tog som sådan aktiv del i den debat om online reputation management, som opstod i forbindelse med Stein Bagger-sagen.

Hvis du ikke ved det, går online reputation management ud på at prøve på aktivt at håndtere sit ry på nettet. En væsentlig del af dette er at overvåge og/eller aktivt prøve på at ændre Googles søgeresultater, så negative resultater bliver mindre fremtrædende.

Nå, men i denne debat optrådte en Kirsten Dinesen fra Front Page PR som ekspert og advarede kraftigt imod at benytte sig af reputation management. Der var ingen grænser for, hvor skadeligt det kunne være for virksomheden.

Mikkel deMib blev pikeret og valgt med fin sans for ironi at skrive et blogindlæg om Kirsten Dinesen og Front Page PR. Mikkels blog er populær og mange folk linker til den. Blandt andet derfor opnår den ganske gode resultater i Googles søgeresultater. Konsekvensen af blogindlægget er, at Mikkels kritiske blogindlæg ligger nummer 3 på søgninger på Front Page PR og nummer 4 på søgninger på Kirsten Dinesen.

Det er god værkstedshumor i mine øjne. For at citere Mikkel deMib fra kommentarerne til hans indlæg: “Jamen det er jeg da helt overbevist om at Kirsten Dinesen intet har imod – og endnu mere sikker på, at hun ikke vil foretage sig noget for at ændre på dette. Det ville jo være uetisk, ik?”

PS: Hvis du tror, at jeg har skrevet dette indlæg for at understøtte spøgen, så er der måske et gran sandhed i det :o)

Monty Python på Youtube

Det her bliver bare et helt kort indlæg, men jeg måtte dele min glæde med de kære læsere af bloggen her.

Noget af det bedste humor i verdenshistorien har Monty Python stået for. (I Flying Circus var der også en masse dybt underligt fyld, men nevermind). Nu er de aldrende briter trådt ind i den moderne verden, og har oprettet deres egen officielle kanal på Youtube, hvor de har fået uploadet en stribe af deres mest populære klip i høj kvalitet.

En glimrende nyhed, og et budskab, der er værd at sprede. Klik straks ind på Monty Python på youtube og bliv underholdt.

Set på Ekstrabladets netavis.

De er skyld i al den spam i din inbox!

30.000 danskere bliver hvert år franarret penge ved hjælp af spammails. Det er ifølge Politiken konklusionen i en undersøgelse fra Microsoft.

Ifølge politiet mister ofrene i gennemsnit 15.-20.000 kroner pr. sag og ikke én af sagerne er blevet opklaret.

Her kan vælge forskellige tilgangsvinkler til sådan en nyhed. Nogen har ondt af ofrene, mens andre smiler hånligt af folk, som er naive nok til at falde for de her svindelnumre med milliongevinster eller milliardarv fra en mystisk afrikansk prins.

Jeg vælger en tredje tilgang og bliver sur på de naive, grådige fjolser, som falder for den slags!

De penge, som de naive lægger i spam-bagmændenes lommer er selve det brændstof, som driver spam-industrien. Hvis ingen faldt for mails om lotto-gevinster, ville der ikke komme spammails af den slags.

PS: Jeg er ikke så naiv at tro, at al spam vil holde op fra dag til anden, hvis ingen falder for svindelnumrene mere. Produktrelateret spam for voksensider, ulovlige kemiske substanser eller alimndelige, lovlige produkter vil fortsat kunne holde liv i en ikke uvæsentlig del af spam-industrien.