Fra Sofaen

Fyns Stiftstidende bør vist overveje at hyre nogen, der har styr på deres blogforretning.

I skrivende stund er domænerne Xtrablog.dk, Superblog.dk, newblog.dk og fynblog.dk deaktiveret, da man ikke har betalt DK-hostmaster for fornyelse af domænerne.

Surt for de bloggere, der har brugt især Xtrablog, for de kan slet ikke komme i kontakt med deres blog nu. Xtrablog var sin egen blogplatform, en slags søsterside til Smartlog.dk, der er den store blogplatform for Fyns stiftstidende.

Folk, der har brugt superblog.dk, newblog.dk og fynblog.dk kan komme ind til deres blog via smartlog.dk, som dog er blevet fornyet, men de må indstille sig på at skulle ændre adressen på deres blog med alle de ulemper, det medfører.

Nu er det spændende at se, om det er en bevist strategi fra avisens side, at man vil skrotte disse domæner, eller om man virkelig blot har glemt at forny dem. I tilfælde af det første, bør nogen på avisen nok overveje at tage et kursus i kommunikation eller kundepleje.

I hvert fald har man, så vidt jeg ved, intet meldt ud om dette til bloggerne.

Hvis du vil se det med dine egne øjne, så se her hos DK-Hostmaster, at xtrablog.dk står som “deaktiveret”.

Opdatering: Som jeg (og Anders) netop har konstateret, linker forsiden af Fyns Stiftstidendes netavis stadig til xtrablog, så de har nok ikke tænkt sig at nedlægge tjenesten, men er blot nogle amatører, når det kommer til at håndtere deres domæner.

Opdatering 24. april.: Fyens Stiftstidende (som de retmæssigt hedder med gammeldags stavemåde i navnet) har nu opdaget deres fejl, og fået taget sig sammen til at betale for domænerne. Derfor er de nu aktive igen. Til Comon udtaler deres webredaktør  Richard Wraae “Problemet var, at DK-Hostmaster sendte regningen med e-mail til en medarbejder, som ikke har været hos os i lang tid”. Den klassiske undskyldning for firmaet, hvis domæner går i sort..

Det er svært ikke at trække på smilebåndet over denne sag:

LO’s tidligere næstformand Tine Aurvig-Huggenberger sagsøger fagforeningen, fordi de ikke vil udbetale en pension, som hun mener at have ret til. Hun bliver støttet af en anden fagforening, nemlig HK/Privat.

Så det er fagforening mod fagforening. Og LO opfører sig som enhver anden arbejdsgiver ifølge Politiken og Ekstra Bladet.

Og så ellers ingen debat om, hvordan LO vælger at aflønne deres folkevalgte og ansatte. Det må de selv og deres medlemmer selv tage sig af.

Det begyndte på mobilmarkedet, hvor små nystartede selskaber fandt på en fidus, der satte dem i stand til at sænke listepriserne: Afregning pr. påbegyndt minut. Det er klart, at de kan nøjes med at opkræve et lavere beløb pr. minut, når de til gengæld opkræver betaling for tid, hvor du slet ikke har talt.

Minut-sygen spredte sig til de etablerede mobilselskaber, hvor visse produkter nu tilbydes med minutafregning i stedet for sekundafregning.

Og nu bliver det så endnu værre. TDC har besluttet sig for at lade sygen sprede sig videre til fastnettet. Dvs. at samtlige TDC’s normale fastnetkunder fremover skal betale pr. påbegyndt minut i stedet for afregning for faktisk talt tid. Visse priser bliver sænket, men alt i alt betyder det en ekstraudgifter for kunderne. Det lægger TDC ikke skjul på i f.eks. denne artikel, hvor en direktør er citeret for følgende: “Der er ikke grund til at lægge skjul på, at det fører til en stigning i telefonudgiften for mange kunder.”

Jeg skal nok spare jer for tirader om monopolselskab, for det er TDC ikke. Det står enhver frit for at skifte teleselskab,  og det må jeg jo så overveje. Alternativt bruge SMS eller min mobil endnu mere til helt korte beskeder.

Der har været skrevet meget om Lars Løkke og hans amts-betalte smøger. Ikke den kønneste sag, men Lars Løkke forsvarer sig med, at sådan gjorde alle andre i det kommunale og amtslige system også. (Det har han ikke sagt ordret, men meningen var noget i den retning).

Det har fået en socialdemokrat i Nordjylland op af stolen. “Sådan var det ikke her” mener han. (igen ikke ordret, men meningen er god nok). Nuvel, manden har været amtsborgmester, så i hvert fald kender han noget til det system. Selvfølgelig har ethvert medlem af systemet en interesse i at forsvare det, så hans troværdighed er måske ikke den største.

Men værre bliver det, når man ser et år tilbage. Her ville Orla Hav nemlig afholde en kæmpe fest for politikere og ægtefæller på skatteborgernes regning.  75.000 kroner skulle bruges på formålet, og den gode Orla så ikke noget problem i det. Da tilsynet med kommunerne greb ind og stoppede gildet, fordi det var ulovligt at bruge penge på den slags, klagede Orla ligefrem til Indenrigsministeren. Altså ham, der i dag er finansminister og hedder Lars Løkke.

Orla klagede til Lars Løkke over, at man ikke måtte bruge 75.000 kr. på politikerne selv, samtidig med, at han kritiserer Lars Løkkes få hundrede kroner i forbrug. Det er vist den slags, der kaldes at skyde sig selv i foden – med et våben af stor kaliber.

Tak til MF Torsten Schack Pedersen for at minde journalisterne om historien.

Man skal passe på med at generalisere, og derfor er selv udtrykket “bloggere” problematisk. For er der reelt nogen fællesnævner mellem folk, der blogger om deres privatliv, bruger bloggen som strategisk værktøj for deres virksomhed eller dem, der bruger blogformatet til at skrive om deres hobby? Eller blot en blog om livet, universet og alt det der?

Den umiddelbare fællesnævner er teknisk. Alle ovennævnte typer sider er opbygget i blogformen, hvor nyeste indlæg står øverst, og der er lagt op til interaktion med læserne i form af kommentarer m.m.

Men er teknik nok til at skabe en fællesbetegnelse og måske ligefrem en fællesfølelse?

Jeg kan se, hvordan der kan have opstået en følelse af fællesskab blandt tidlige bloggere, hvor ikke ret mange kendte til konceptet, og endnu færre skrev eller læste blogs. Men nu, hvor alle kan gøre det?

Vil fællesskab blandt “bloggere” ikke fremover nærmere opstå på baggrund af fælles interesser? At metabloggere naturligt vil kigge forbi tilsvarende blogs? At søgemaskinefolket vil kigge ind og kommentere hos hinanden? At dagbogsskribenterne vil kommentere på hinandens dagligdag?

Jeg tror det, og tvivler på, at der om nogle år vil blive talt specielt meget om “bloggere” som en bred fællesbetegnelse. Hvad tror du?

En reklame på TV2 for et øjeblik siden satte tankerne i gang. Jokeren fra Den Gale Pose rappede sig igennem et længere reklameindslag for S-togene.

Det får mig uværgeligt til at stille spørgsmålet, om man kan være gangster og køre med S-tog?

Kan man både være streetsmart og sælge sig selv og sin musik til noget så kedeligt som kollektive transportmidler? Jeg tvivler på at det giver den store street respect..

Hvem skulle tro, at man kunne blive nostalgisk over noget, der har med internettet at gøre? Nej, vel.

Men det skete alligevel, da jeg faldt over en stump artikel på nettet om, at det nu er helt slut med support og udvikling af Netscape Navigator. For dem derude, der er under 20 år, var Netscape firmaet bag en af de første browsere, og i hvert fald den mest populære, da internet gik fra at være undergrund og forskning til massemedie.

Netscape sad næsten enevældigt på browsermarkedet, indtil Microsoft gav den gas med Explorer, og i løbet af nul-komma-nul var det slut med det. Selvom jeg gerne ville bruge Netscape, måtte jeg bare indrømme, at Explorer faktisk overhalede den indenom på brugervenlighed.

Nu er det så slut med Netscape, og hvis man skal lære noget af den historie, er det nok noget med ikke at hvile på laurbærene – især ikke, hvis man er aktiv i en high-tech verden med hurtig udvikling.

I går var der en stribe bloggere, der skrev nogle såkaldte “link love”-indlæg inspireret af Valentines Day. Jeg opdagede det via et indlæg hos søgemaskineguru Lars Bachmann, hvis blog jeg jævnligt kigger forbi. (Lars er ikke relateret til Thomas Blachmann, som jeg jævnligt skriver indlæg om. F.eks. staves deres efternavne helt forskelligt og Lars er sjældent lige så kontant overfor besøgende på bloggen).

Lars var åbenbart blevet inspireret af et indlæg hos Therese, der skriver ‘Om blogs’, hvor hun opfordrede folk til at blogge i anledning af Valentines. (Hun foreslog også, at man kunne skrive anti-Valentines Day-indlæg. Til mit forsvar skal det siges,at jeg først så hendes indlæg, efter jeg havde skrevet mit eget “Valentines – en smart fidus”-indlæg i går. Amager!).

Nå, men hvis jeg ikke ‘Ikke-Valentines”-indlæggets ånd skal sende nogle virtuelle håndtegn i retning af folk, hvis blogs jeg læser, kan jeg begynde hos myrefilosoffen Mikael, som senest har skrevet om at bruge sin blogtid effektivt. Hos Antphilosophy handler det om blogging, søgemaskiner og at tjene penge online. Bloggen lægger også spalteplads til det spændende projekt ‘Case 2008’, hvor Mikael og hans medkumpaner fortæller om deres planer for forskellige onlineprojekter i år. Brian vil sælge bøger om webshops, Søgemaskine-hajen Riisager vil bygge et hav af små hjemmesider og Ruben vil bygge hjemmesider udfra gamle skoleopgaver.

Hvis man går op i politik, er Jarls Blog et must, mens Anyhed også skal nævnes for deres forsøg på at skabe en dansk version af Digg, hvor brugerne stemmer populære indlæg og nyheder på forsiden.

Jeg læser flere blogs end de her nævnte, men de må få et kærligt link en anden dag.

I dag er åbenbart en stor og vigtig dag.

“Hvilken?”, spørger du måske. Er det FN-dagen, Hundenes dag eller det afghanske nytår?

Nej, gode gæt, men ikke helt. Dagen i dag er dog cirka lige så vigtig som de ovenstående gæt. Det er nemlig i dag smykkehandlerne, postkortfabrikanternes og ballonfabrikanternes svar på Mors dag: Nemlig Valentines Day.

Valentines Day har traditionelt været fejret i de engelsktalende lande og går ud på, at man køber kort, smykker m.m. til sin kæreste. (tradionen bunder i en helgen, som forelskede sig i fangervogterens datter og skrev kærestebreve til hende, før han blev slået ihjel og helgenkåret – men det går de færreste nok op i).

I de seneste år har danske handlende skævet misundeligt til Mors dag, som jo er blomsterhandlernes opfindelse og mesterværk udi markedsføring. Så for at følge trop, har man hårdt presset på for at promovere Valentines i Danmark også. Selvfølgelig med et håb om, at dagen med tiden kan udvikle sig til noget lige så stort som i de engelsktalende lande med tilhørende pligtfølelse overfor at skulle købe et eller andet til kæresten.

Kommercielt er det selvfølgelig smart nok, men jeg nægter at lade mig presse til noget som helst, så konen må få gaver en anden dag.

Og det betyder også, at ellers gode initiativer som link-love på Valentines Day lige må vente en dags tid eller to.

I går forlod Malou Aamund den synkende skude i Ny Alliance og valgte let overraskende at slutte sig til Venstre. Dermed opvejede hun Pia Christmas-Møllers afgang fra de konservative og genoprettede det VKO-flertal som valget i november gav.

Det har fået Helle Thorning-Schmidt helt op på de store nagler: “Jeg synes, at det nærmer sig vælgerbedrag, det Malou Aamund har gjort.”, udtaler hun til Politiken. Allerede i går var en indigneret socialdemokratisk formand i tv og pive højlydt over, hvad en politiker fra et andet parti har valgt at gøre.

Det er Helle Thorning selvfølgelig i sin gode ret til at gøre. For os andre virker det blot uendeligt falsk med selektivt brokkeri som dette. Hvis hun for alvor havde ondt af os stakkels vælgere, ville hun vel have protesteret lige så meget, da Pia Christmas forlod et regeringsparti, hvis politik hun var gået til valg på?

Essensen er jo, at hun er mopset over, at regeringen nu er blevet styrket igen. Kunne hun ikke bare have sagt: “Fandens, nu går der nok noget længere, før der kommer valg, så jeg får en chance mere”. Det er jo baggrunden for hendes pludselige bekymring for vælgerne.